Mediernes fremtid er non-profit

Ovenstående udsagn kom fra Anil Dewan, director of new media hos KCRW, der er en Santa Monica-baseret radiostation affilieret med den amerikanske public service radio NPR (National Public Radio).

Besøget hos KCRW var en del af en ’New Media’- inspirationstur til Californien for danske journalister, arrangeret af UPDATE, med det implicitte formål at søge svaret på det store spørgsmål der hjemsøger alle traditionelle medier i disse år: hvad skal vi leve af, og hvordan sikres vores job?

Jeg skal ikke holde Dem, kære læser, hen i koket spænding: svaret blev ikke fundet, thi heller ikke i Californien findes svaret på et spørgsmål hvis præmis er grundlæggende forkert.

De traditionelle mediehuses tid er nemlig ovre, og de relevante spørgsmål er derfor snarere: hvordan sikrer vi lødig, indsigtsfuld og relevant journalistik, oplysning og debat i fremtiden, når forretningsmodellen for særligt printmedierne, uværgeligt er erroderet bort? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud for formidlingsspecialister som journalisterne?

Fremtiden er freelance

Til det sidste gav turens første indspark fra Allen Narcisse, der medstifter af virksomheden eByline, et bud. Han indledte sit oplæg med at påpege det paradoksale i at stigningen i mængden af nyheder er omvendt proportional med faldet i omsætning og fastansatte hos nyhedsmedierne.

Konsekvensen af reduktionen i antallet af fastansatte på printmedier som f.eks. Los Angeles Times, hvor Allen har en fortid som forretningsudvikler, og som var næste stop på turen, er stigende brug af freelancere. Og det var netop dette der er eBylines’ mission: at formidle kontakt mellem freelancere og redaktører, hvad enten det drejede sig om pitches fra freelancere, ellers ønsker til historier fra redaktører, eller slet og ret et spørgsmål om at lokalisere en freelancer der er tilstede på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i tilfælde af breaking news.

Et sindbillede på opløsningen

Besøget hos LA Times startede med en meget sigende rundvisning i avisens monumentale hovedkvarter i downtown LA. En rundsvisning der bragte os tilbage til avisens storhedstid, beundring af Pullitzer-priser, historiske forsider og art deco-indretning.

Det var kort fortalt et museumsbesøg og mens der blev delt et par eksemplarer af dagens avis ud til danskerne, så kunne undertegnede tjekke LA Times’ seneste nyheder på telefonen via RSS, og det er selvfølgelig ikke gratis, men det er AT&T, Apple og et app-udviklingsfirma ved navn NibiruTech, der tjener pengene på det forbrug – ikke avisen.

Det var næsten som om at vi kunne fornemme hvordan avisens åndedræt blev svagere og svagere mens vi blev vist rundt i slidte, halvtomme redaktionslokaler i et gråt 70’er interiør, der står i sær kontrast til det faktum, at kulørte Hollywood er en del af avisens naturlige opland, og som sammen med de facto avis-monopol i LA metropolitan area, har været et af LA Times centrale aktiver.

Vi blev præsenteret for dygtig database-baseret journalistik, der dog ikke kunne ændre på helhedsindtrykket af en vaklende mediegigant, der alt for sent har opdaget at såret i hjerteregionen formentligt er fatalt. Den gode nyhed for de danske journalister er at hjemlige Berlingske, Politiken m.fl. synes at have foretaget den indledende transistion til den nye medievirkelighed bedre og hurtigere end en af USA’s største aviser. Ikke at det grundlæggende ændrer ved Allen Narcisse og eBylines voksende relevans.

Mommy bloggers & NBC

Også kvinde-magasinerne kan mærke presset fra den nye medievirkelighed, og for dem er udfordrerne et fænomen kaldet mommy bloggers, som er, ja, kvinder der blogger om at være mor, kvinde osv. En af dem er Jessica Gottlieb der arbejder tre timer om dagen, og tjener penge på annoncer, sponsorater og foredrag i det hun kalder en tillids-baseret økonomi.

Uden at vi fik detaljeret indsigt i hendes økonomi, så gav hun indtryk af at det gik godt, omsætningen fornuftig – omend hun stadig var afhængig af ægtefællens indtægt – og at hun har formået at placere sig som et forholdsvis stærkt brand i sin niche. Og netop det at opbygge et publikum og en fanskare omkring sit brand, var noget af det journalisterne kunne tygge lidt på.

Check-in & Fan It

Netop opbygningen af publikum, loyalitet og engagement var centralt hos næste kvinde, Dana Robinson, director of social media hos NBC – en af USA’s store broadcastere.

Hun fortalte bl.a. om NBC.com’s eget community ’Fan It’, der er lige dele community, gamification og selvfølgelig marketing.

I følge Dana er en af tidens dominerende mikro-trends checking in, ikke geografisk check in som Foursquare og Facebook Places, men snarere brand og entertainment check in som f.eks. GetGlue.

Kvalitet i en college-kælder

Og så kom turen til rubrikkens ophavsmand, Anil Dewan fra non-profit KRCW, placeret i en kælder på Santa Monica college med 550.000 lyttere og 55.000 medlemmer/støtter.

Trods de ydmyge rammer i en college-kælder så skal KRCW ikke undervurderes på deres rolle som musikalske trendsættere med musikprogrammet ’Morning Becomes Eclectic’ og politiske debatprogrammer af høj kvalitet, med bl.a. deltagelse af Arianna Huffington fra Huffington Post.

Finansieringen af KRCW bygger på medlemskab, sponsorater (underwriting), årlige indsamlinger og en smule offentlig støtte. Med undtagelse af det sidste så er finansiereingen med andre ord bygget omkring brand og mission: uafhængig, non-profit kvalitetsradio, og opbygningen og fastholdelsen af publikum, medlemsskare og rekrutteringen af frivillige, er således et ekko af pointerne fra mommy blogger Jessica Gottlieb og NBC’s Dana Robinson.

Minority Report rundt om hjørnet

Fokus blev nu geografisk og fagligt flyttet fra underholdningsindustrien og omegn til verdens største teknologi-klynge i Silicon Valley. Første stop var Stanford University, fødestedet for Yahoo!, Google m.fl., og en en ’State of the Internet’-adress ved Henrik Bennetsen, der arbejder med 3D brugergrænseflader på universitet.

Ifølge Henrik er mega-trenden ligenu at vi bevæger os ind i det tredje paradigme i nettets korte levetid: hvor det første var katalogerne/portaler, det andet var søgningen(pageranking) og hvor det tredje paradigme er den sociale granulering, med mobile enheder og det nært forestående HTML5 som platforme for udvikling af apps – bl.a. i 3D, der altså er det område Henrik Bennetsen leger med.

Mega-trenden den sociale granulering indebærer decentralisering, øget individuel kuratering og opløsning af det traditionelle mediebilledes siloer, båret frem af en accelererende teknologisk udvikling, og som konsekvens et snarligt, endeligt farvel til Gutenberg, og et goddag til visuel formidling og store mængder data komprimeret på måder så den menneskelige hjerne kan forstå og håndtere det.

En udvikling sammenfattet i citatet: Vi lever i fremtiden, den er blot ujævnt distribueret.

Og betydningen for de ansatte i traditionelle mediehuse? Også her måtte journalisterne se langt efter svar, og Henriks bedste bud var at henvise til Clay Shirkys efterhånden ældre kommentar, Thinking the Unthinkable.

Det næste store skift i vores interaktion med teknologien, allerede forvarslet med touch-teknologien kendt fra smartphones, bliver at vi forlader det traditionelle tastatur (tryk/ikke-tryk) og musens y/x-koordinationssystem til fordel for et ikke helt klart begreb kaldet multi-touch.

Bl.a. lyder vurderingerne, at mens det tidlige internets mastodont, Microsoft, synes at være gået bagud af dansen, så har de i virkeligheden fokus rettet mod næste spring, der netop handler om ændrede brugergrænseflader med udgangspunkt i deres Kinect-teknologi.

Konkret arbejder Henrik Bennetsen bl.a. med et 3D-koncept kaldet Ourbricks.com, der stadig er på et meget tidligt stadie, men kan sammelignes med et Youtube for 3D-animationer – med den forskel at 3D-elementerne stilles frit til rådighed for communityet, og således kan anvendes frit af alle brugere til at skabe nye 3D-visualiseringer etc.

Hyperlokal

Den berømte rosin i den knap så berømte new media-pølseende var det hyperlokale medie Oakland Local, placeret i USA’s 5. mest kriminalitetsramte by.

Oakland Local er på flere måder en interessant kontrast til ovennævnte LA Times, der som nævnt er en kolos på vej i knæ, drevet efter profitmotiver og med et opland på 18 mio. indbyggere i et område på størrelse med Sjælland.

Oakland Local er ikke på vej ned, men på vej op. Ikke målt på vækst og forretning, men målt på at skulle opfinde sig selv fra bunden, bygge en økonomi, en journalistik og en forankring i lokalområdet, som genuint indfødt webmedie.

Det betyder også at mediet skal lære og begå fejl: f.eks. er det bærende element i den økonomisk strategi at skaffe annoncer. Undertegnede ville nok råde Oakland Local til at kigge i retning af KCRW og deres opbygning af en medlems- og frivillighedsbase istedet.

Uanset hvad, for Oakland Local er nettet ikke en trussel eller barriere, de sociale medier ikke en gøgeunge der stjæler trafik og opmærksomhed. Begge er naturlige præmisser, og repræsenterer muligheder for distribution og synlighed.

Men helt centralt og afgørende: Oakland Local er drevet af social indignation, og en ægte mission om at forbedre den by der er både stofområde og formål.

Et uvurderligt brændstof, og skal vi tro Anil Dewan fra KCRW, så tilhører fremtiden non-profit ( og indfødte net-) medier som deres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *