Fejlagtigt citat i Information

Jeg er fejlagtigt citeret i Information

Papir-Information er VILDE med mig. Så vilde faktisk, at de er begyndt at citere mig for ting, andre har skrevet. Heldigvis KUNNE det have været noget, jeg havde skrevet – en dag hvor jeg var grundigt gnaven godt nok.

Jeg er dog lidt ærgerlig over, at Informations læsere nu kunne tro, at jeg ikke kan stave til ‘tortureret’. Det kan jeg godt.

Jeg var også citeret i mandagsavisen, men det var vist noget om fugles lugtesans, så den var formentlig god nok. Jeg ved det kun, fordi min mor skriver sms’er, når hun ser mit navn.

Jeg ville nok have foretrukket, at det var blevet ved mandagens citat, for nu er jeg bekymret for, om avisens faste læsere kunne synes, at det er useriøst, at jeg beskæftiger mig med fugle og krige i løbet af en og samme uge.

Nå pyt.

Det er rettelig Du Er Journalist, der er ophavsperson til citatet. Læs indlægget på DenFri.dk her.

Fejlagtigt citat i Information