(…)
Én betvivler at der er overhovedet brand, da han ikke selv kan få øje på noget ild, og vil have sine penge tilbage. Én vil blive, fordi hun er kommet helt fra Jylland, og har glædet sig helt vildt til et af ekstranumrene.
Én, der er tidligere statsminister, stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rigtige evakueringsstrategi?
En anden er en kritisk journalist, der vil vide hvorfor publikum absolut skal gå til nærmeste nødudgang, og ikke fx til én lidt længere væk? Derudover har han et opfølgende spørgsmål.En politisk kommentator synes, at det er alarmerende, at folk i denne alvorlige situation ikke stiller kritiske spørgsmål, og bare gør som der bliver sagt. En chefredaktør synes, at alt for mange bliver evakueret.
Sikkerhedsvagterne indlader sig ikke på diskussion, men fortsætter med venligt men bestemt at skubbe alle mod nærmeste nødudgang. Et sted i menneskehavet er der en ældre herre, der råber DET ER DET RENE DDR!
(…)

Jeg er blevet inspireret til en Facebook-kommentar: