Det var først da en undertekst med den omtrentlige ordlyd: ’For your award review purpose only’, dukkede op nederst på skærmen, at det ligesom blev skåret ud i pap at det var tale om et download, der var knap så fint i kanten.
Det hele virkede ellers meget autoriseret på Movieberry.com: betal et flat rate abonnement og download nye og gamle film ad libitum i præcis det format du ønsker. Perfekt for mig der søgte film som jeg kan se på min iPhone om aftenen, så jeg ikke forstyrrer min sidedame i sengen med tv-flimmer.
Movieberry.com tilbyder download i iPod/iPhone-format. En halv GB i 480*264 pixel opløsning, der tager 10-15 minutter at downloade, via iTunes til telefonen og så er der ellers movies on demand i sengen om aftenen.
Det lød kort sagt for godt til at være sandt, hvad det så også viste sig at være. Udover den afslørende undertekst, så viste sitets ét-døgns prøveabonnement sig at være fusk. Det er ikke muligt at afmelde sig fra sitet igen, hvorfor prøveperioden automatisk konverteres til en måneds ordinært abonement. Ganske vist kun til $40 – men stadig ufriviligt.
Nå ja, tredje vink med at vognstang var da jeg opdagede, at jeg kunne downloade Avatar…
Movieberry.com profiterer kort sagt – med lettere ufine metoder – på at filmindustrien ikke selv kan finde ud af at gøre det nemt og biligt for mig at få fat i de film jeg gerne vil se. Tværtimod så er det en integreret del af industriens forretningsmodel at gøre livet så surt for mig som muligt. Bl.a. gennem den såkaldte ’vindue’-tankegang.
Jeg skal partou vente med at kunne købe, leje eller downloade en film indtil distributøren synes det er ok, og der er suget maksimal omsætning ud af biografvisningen. Et levn fra de fysiske kopiers naturlige knaphed, der forsøges holdt kunstigt i live med alskens holdback-krumspring.
Og det er så det Movieberry.com profiterer på: at publikum i dag – hvis digtale virkelighed er overflod, on-demand og convenience – og som ikke vil finde sig i at skulle vente 3 måneder eller et halvt år på at kunne købe eller downloade en film – og hvor lovlig download så endda ikke engang nødvendigvis er en mulighed .
Sidste år deltog jeg i DFI’s årlige lanceringsdag hvor et panel diskuterede netop ’vinduernes’ fremtid. Det lyse hoved i en forsamling, der overvejende argumenterede for at lade tingene være som de altid har været, var IFPI’s Jesper Bay, der mindeligt opfordrede filmindustrien til ikke at gentage musikindustriens fejltagelser.
I sin afsluttende bemærkning ved paneldebattens afslutning, konkluderede Jesper Bay, at det lød på ham som om filmindustrien lige præcis var ved at begå de samme fejltagelser – men blot at man talte væsentligt grimmere til hinanden imens.
Og imens man skændes, så overlader man infrastruktur og marked til fribyttere som Movieberry.com, der trods anløbne metoder forstår at opfylde mit meget præcist definerede behov.
At kunne falde i søvn til en god film, uden at forstyrre konens nattesøvn.
(Indlægget blev oprindelig bragt på Mediawatch.dk)