Žižek: You absolutely have to see The Act of Killing

I en keynote presentation ved Creative Time Summit dvæler Slavoj Žižek ved den danskproducerede dokumentarfilm »The Act of Killing«.

Se præsentationen her. Omtalen af »The Act of Killing« starter ved 6:30.

Bødlen Anvar Congo

»The Act of Killing« handler om Anvar Congo, der var bøddel under et indonesisk folkemord i 1965, der kostede ca. en mio. mennesker livet.

Anvar praler af sine gerninger, der omfatter drab og tortur, og omverdenen anerkender Anvar for hans meritter som bøddel. Han er en levende legende, og politikerne lader sig gerne fotografere sammen med ham.

Anvar vil gerne lade begivenhederne fra 1965 genopføre i form af en musical-film.

Undervejs i filmprocessen trænger en dyb fortvivlelse dog frem i Anvar. Fortvivlsen manifesterer sig konkret bl.a gennem bræk-refleksen. Det der vil ud, befinder sig bare ikke i maven, så der kommer ikke noget op.

The Act Of Killing er en fin og dybt foruroligende film om at leve, som individ og som samfund, med at have begået systematiske grusomheder. Bl.a. formidlet som musical.

Werner Herzog har udtalt om filmen:

Jeg har ikke set en film, der er så stærk, surrealistisk og skræmmende i mindst 10 år… En film som The Act of Killing er ikke set lige i hele filmhistorien.

Filmen, der er instrueret af amerikansk-britiske Joshua Oppenheimer, vises den 7. november i biografer over hele landet.

The Act of Killing er tidligere blevet omtalt af Jyllands-Posten:

Et af de helt store diskussionsemner i Indonesien i disse uger er den danskproducerede dokumentarfilm “The Act of Killing”, som behandler et blodigt kup, der blev gennemført i landet i 1965 og bragte general Suharto til magten.

Flere end en halv million mennesker blev ifølge skøn slået ihjel ved kuppet.

Instruktør meget tilfreds

Flere af det sydøstasiatiske lands store medier har anmeldt filmen, der havde premiere i september. Blandt andet har det toneangivende politiske ugemagasin Tempo lavet en særudgave om filmen og dens utrolige historie.

– Det er ud over mine vildeste forventninger, men det er naturligvis meget tilfredsstillende. Forhåbentlig kan det sparke til en forsoningsproces i landet, siger filmens instruktør Joshua Oppenheimer.

Læs mere om filmen hos DoxBio, der står bag visningen den 7. november.

Trailer for »The Act of Killing«:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *